Der er 25 minutters samtale ifm. visningen – se www.cphdox.dk for mere information.

Night of the Coyotes

Instruktør: Clara Trischler

1.000 kilometer syd for den amerikanske grænse findes et turistparadis. Den næsten affolkede mexicanske landsby El Aberto har krystalklare swimming pools, svævebaner og iskolde pina coladas. Og så har den så også et omfattende rollespil, hvor hvide turister med solhatte og praktisk fodtøj kan opleve en autentisk, illegal immigration over den amerikanske grænse med alt, hvad det indebærer af grænsepoliti, kyniske menneske- og narkosmuglere, gangstere og voldtægt. Ideen er at tiltrække turister og forhindre, at landsbyen dør ud. Størstedelen af de omkring 500 indbyggere i landsbyen har selv forsøgt at tage turen over grænsen eller kender nogen som har, og nu diskuterer de, hvordan de kan promovere oplevelsen på TikTok. Men er rollespillet en frigørelse eller fastholder det landsbyen i et traumatisk loop? Instruktør Clara Fischer kommer ikke med nemme svar, men graver sig dybt ned i nuancerne af de mange mexicanske flygtningehistorier, som efterlader dybe spor i de splittede familier og i en hel nation.



Tyskland, Østrig, 2024
DCP, 78 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Køb billetter

Film i serien – CPH:DOX 2024

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle