Oplev en fascinerende double bill med rejsen til det kommunistiske Kina som det kunstnerisk omdrejningspunkt: Jørgen Leths mesterlige ’Notater fra Kina’ med den store franske filmessayist og socialist Chris Markers glansbillede-essay ’Sunday in Peking’ fra 1955 som forfilm.

”Jeg tager notater, fordi jeg ønsker at huske, hvad jeg har set. Jeg ryger en kinesisk cigaret, og rejser i et tog i Kina” siger Jørgen Leth nøgternt i den dragende railmovie, ’Notater fra Kina’. Uden ideologiske agendaer og med togrejsen og de spontant opståede scener fra virkeligheden som struktur, tegner filmen et intuitivt og sansende portræt af et forvirret, men håbefuldt Kina få år efter Kulturrevolutionen.

’Sunday in Peking’ er en spraglet og personlig kortfilm om livet i Beijing anno 1955, hvor Markers entusiasme for det store kommunistiske projekt skinner tydeligt igennem. Marker fletter elegant farverige turistbilleder fra byen sammen med anekdoter om byens kultur, folk og historie – samt fortæller om sin egen store fascination fra barnsben af det eksotiske Rige i Midten.

Notater fra Kina

Instruktør: Jørgen Leth

”Jeg tager notater, fordi jeg ønsker at huske, hvad jeg har set. Jeg ryger en kinesisk cigaret, og rejser i et tog i Kina” siger Jørgen Leth nøgternt i den dragende railmovie, ’Notater fra Kina’. Uden ideologiske agendaer og med togrejsen og de spontant opståede scener fra virkeligheden som struktur, tegner filmen et intuitivt og sansende portræt af et forvirret, men håbefuldt Kina få år efter Kulturrevolutionen.



Original titel: Notater fra Kina
Danmark, USA, 1986
DCP, 77 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Sunday in Peking

Instruktør: Chris Marker

Den store franske filmessayist, dokumentarist og socialist Chris Markers ’Sunday in Peking’ er en spraglet og personlig glansbillede-film om livet i Beijing (tidligere kaldt Peking) anno 1955 få år efter den kommunistiske magtovertagelse. Marker fletter elegant farverige turistbilleder fra Beijing sammen med anekdoter om byens kultur, folk, historie og sin egen store fascination fra barnsben af Riget i Midten – og hans entusiasme for det store kommunistiske projekt skinner tydeligt igennem.



Original titel: Dimanche á Pékin
Frankrig, 1956
DCP, 22 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Folkerepublikken Kina 75 år

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle