Musik i Mørket #39: Jeff Buckley - Grace vs. Tim Buckley - Goodbye and Hello. LP-talk og lyttesession med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch. Søndag 24. november kl. 14.00. Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs. Samlet varighed ca. 2 timer og 50 min. (oplægget er på dansk).

Velkommen til 39. runde af Musik i Mørket, Cinematekets lyttebiograf, hvor rockkritikerne Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch lægger op til et centralt album fra den rytmiske musiks kanon (ja, nogle gange hele to!) og fortæller anekdoter m.m. om værkets tilblivelse en i timelang, illustreret samtale. Herefter afspilles albummet (eller albummerne) i sin fulde længe – uden pauser og med så god lyd, som vi overhovedet kan fremtrylle – i komplet mørke i salen. Det er bare at læne sig tilbage, lade toner og indtryk gøre arbejdet og suge det hele ind.

Denne gang fortæller vi historien om Tim Buckley og Jeff Buckley – en far og søn med meget forskellige musikalske løbebaner og meget lidt biografisk berøring, men med hver sin gudbenådede tenorstemme. En stemmepragt der for begges vedkommende spænder over de berømte umulige 4 oktaver. Lynggaard & Queitsch sætter scenen til ”kampen” mellem Tims ’Goodbye and Hello’ og Jeffs ’Grace’ således:

”Få sangere inden for populærmusikken har været velsignet med en stemme så udtryksfuld og fleksibel som Tim Buckley (1947-1975), hvad han på det ypperligste demonstrerede på de otte lp’er det blev til i løbet af hans blot 28 år på planeten – heriblandt hovedværket ’Hello and Goodbye’ fra 1967. Det skulle da lige være sønnen Jeff Buckley (1966-1997), der kun nåede at udsende en enkelt LP i løbet af sit 30-årige liv. Men sikke en! – ’Grace’ fra 1994 fremstår stadig som et af årtiets mest sofistikerede mesterværker”.

Der er en iskold luksusøl (eller vand) med på billetten, som kan nydes i salen undervejs.

Morten Tang, programredaktør / Cinemateket