Autister sanser og bearbejder verden på en anden måde end de fleste andre.

Filmen ‘The Lobster‘ betragtes af mange autister som et godt bud på, hvor absurd den neurotypiske verden kan tage sig ud for neurodivergente.

Filmen introduceres af psykolog Maja Toudal, der fortæller om det umiddelbart meningsløse, der kan herske i det neurotypiske sociale rum – når man ser det med et autistisk blik. Oplægget varer cirka 15 min. og foregår på dansk. Arrangeret i samarbejde med festivalen På spektret.

The Lobster

Instruktør: Yorgos Lanthimos

I en nær fremtid er singler uønskede. Loven siger, at de skal interneres på et hotel, hvor de i løbet af 45 dage må finde en partner. Hvis det ikke lykkes, bliver de omskabt til et dyr (efter eget valg) og sat ud i skoven. David (Colin Farrell) flygter fra hotellet ud i skoven og møder her en terroristisk enspænder (Rachel Weisz), som han forelsker sig i, hvilket dog er imod reglerne i skovens spejlvendte samfund. ‘The Lobster’ er en satire over kærlighed i internettets tidsalder, en surrealistisk historie om ensomhed – morsom, trist og træffende. "Lanthimos’ originalitet er totalt i kontrol" skrev Filmmagasinet Ekko.


Medvirkende: Colin Farrell, Rachel Weisz, Jessica Barden

Grækenland, Irland, Holland, Storbritannien, Frankrig, USA, Belgien, 2015
DCP, 119 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Surrealisme gennem 100 år

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle