Der er menu og cocktails i restaurant SULT kl. 17.00 fulgt af film kl. 18.00.

Menu:

COCKTAIL: Hugo
LILLE ANRETNING: Cremet hønsesuppe med spätzle, kålpølse og lun kartoffelsalat
DESSERT: Apfelstrudel

Pris inkl. servering: 245 kr. Der kan ikke reserveres billetter – kun købes. Frist: Den 22. januar kl. 16:00. Købte billetter refunderes ikke herefter. Kontakt restaurant SULT for vegetarisk alternativ inden billetfristen.

Det hændte i Berlin

Instruktør: Billy Wilder

Det kyniske aspekt hos Wilder kommer rigtigt frem i denne komedie om en amerikansk kommission, der ankommer til Berlin for at lodde de amerikanske soldaters moral. Berlins nød figurerer som en grotesk baggrund, som virkelig sætter amerikansk overfladisk idioti i relief. Jean Arthur – med god grund kaldet Phoebe Frost og noget af en Ninotchka-figur – er som kommissionsmedlem fikseret på moralproblemer og ellers blind for, hvad der sker omkring hende. Hun falder imidlertid for en anløben amerikansk officer (John Lund), der har en intensiv flirt kørende med en lokal sangerinde (Marlene Dietrich).


Medvirkende: Jean Arthur, Marlene Dietrich, John Lund, Millard Mitchell

Original titel: A Foreign Affair
USA, 1948
DCP, 111 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Film, tapas & cocktails

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle