Børnebiffen er stedet, hvor børn kan stifte bekendtskab med det magiske biografmørke – måske for første gang. Hvor børn og voksne kan dele en god filmoplevelse på det store lærred, hvor filmene hører hjemme. Alle formiddage torsdag til søndag i Cinemateket.
Vi viser ældre såvel som nye kortfilm for børn: Klassikere som ’Cirkeline’ og ’Sallies historier’ samt nyere titler som ’Rita og Krokodille’ og ’Vitello’-filmene.
Premierefilmene i dette program er de danske filmserier ‘Vilddyr’ og ’Lille Tut’.
Filmene er nøje sammensat i filmpakker, så de passer til børnenes alder med hensyn til varighed og indhold. I tilknytning til filmene findes et gratis filmpædagogisk univers, Børnebiffen i dagtilbud.
Læg mærke til, at der er ekstraforestillinger i vinterferien. Rigtig god fornøjelse i Børnebiffen!
NYHEDER FRA BØRNEBIFFEN
Få seneste nyt fra Børnebiffen og Cinematekets øvrige børnetilbud i Børnebiffens nyhedsbrev. Tilmeld dig på cinemateket.dk under ’Nyheder fra Cinemateket’.
Instruktør: Trylle Vilstrup, Malene Vilstrup
Kanin og Ræv leger i sneen og bygger en snehjort. Da snehjorten begynder at give pibelyde fra sig, bliver Kanin urolig og stikker hjemad. Ræv opdager at det bare er Mus der er fanget ind i snehjort og som fryser gevaldigt. Ræv hjælper Mus med at få varmen og de hygger sig i sneen.
2024
DCP, 5 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Julie Rembauville, Nicolas Bianco-Levrin
Kanariefuglen Kiki er træt af at sidde i sit bur og kede sig. Han kan kigge ud på de andre fugle gennem vinduet. En dag ser han sit snit og stikker af. Men Kiki har aldrig været udenfor før og er slet ikke god til at være en rigtig fugl. Han kan ikke lide orme, og han kan heller ikke finde ud af at flyve som de andre fugle. Heldigvis møder han kragen, og lige så langsomt lærer Kiki, hvordan man er en fri fugl.
Original titel: Kiki la plume
Frankrig, 2020
DCP, 5 min.
Uden dialog
Tilladt for alle
Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver helt ud i rummet, der er mange stjerner og meget stille. Her bor skildpadden. Den er træt, fordi den skal bære rundt på fire elefanter og hele solsystemet. Heldigvis kan Lille Tut hjælpe den, så den igen kan slappe af.
DCP, 7 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Alfredo Soderguit
De to små fugle bruger hver dag i træet. De har ofte konflikter, men bliver heldigvis lige så ofte gode venner igen. Det er blevet tid til, at fuglene skal bygge reder. De lægger hver et æg og begynder at ruge. Tiden går og to fugleunger udklækkes. Hver fugl prøver at lære sin unge at spise, synge og flyve – hele tiden for, at den kan blive bedre end den anden unge.
Original titel: Dos Pajaritos - Les pichones
Uruguay
DCP, 3 min.
Uden dialog
Tilladt for alle
Instruktør: Jannik Hastrup
Cirkeline er en lille rund pige, der bor i en tændstikæske på tegnerens bord. Cirkeline og musene får besøg af en udenlandsk mus, Alfredo, som viser sig at have forstand på at trylle og spille teater. De indstuderer "Rødhætte", og det lykkes Alfredo at få katten til at spille med.
Danmark, 1968
DCP, 13 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Natalia Malykhina
Det er vinter i skoven. Der er sne overalt, og alle dyrene ligger i ly for kulden. Men den lille grå ulv er ensom, sulten og trist. Vinden suser og bider i hans snude. Men hov, hvad var det? Midt i sneen finder han en mærkelig ting. En bog? Hvad kan den bruges til? Kan han spise den eller søge ly for vinden med den? Bogen viser sig at være fuld af eventyr, og den minder den lille grå ulv om sommer og varmere tider. Her er det kun fantasien, der sætter grænser. Nu kan den lille grå ulv måske bedre falde til ro?
Original titel: Den vesle grå ulven - En Vinterhistorie
Norge, 2017
DCP, 6 min.
Dansk tale
Tilladt for alle