‘Kalak’ med introduktion ved Niels Henrik Hartvigson fra Film- og medievidenskab (KU). NB: Introduktionen er på engelsk og varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Isabella Eklöf
’Kalak’ er baseret på Kim Leines selvbiografiske debutroman af samme navn fra 2007. Den handler om Jan, der vokser op i en religiøs familie i en norsk bygd. Som 17-årig tager han til Danmark, hvor han flytter ind hos sin far, der misbruger ham. Den unge mand uddanner sig til sygeplejerske og tager til Grønland for at arbejde i selskab med sin kæreste. Men kærligheden holder ikke, og Jan begiver sig ud i det grønlandske natteliv, hvor han finder et liv af kvinder og stoffer. I sit forsøg på at lægge fortiden bag sig, prøver han desperat at blive en del af det lokale fællesskab – at blive lige som én af de andre – en ægte kalak, en ’skide grønlænder’.
Medvirkende: Emil Johnsen, Asta Kamma August, Maka Abelsen, Leif Bosold
Danmark, Sverige, Grønland, Norge, Holland, Finland, 2023
DCP, 120 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år