Pedro Almodóvars ’Tal til hende’ lægger bl.a. op til en diskussion af, hvordan blikke kan siges at være ‘kønnede’, dvs. afhænger af betragterens køn.

Cæcilie Varslev-Pedersen, der er ekspert i bl.a. feministisk og kontinental filosofi, vil inden denne visning argumentere for, at filmen målrettet kritiserer filmteoretikeren Laura Mulveys indflydelsesrige teori om ’The Male Gaze’ – og derudover, at den forsøger at starte en demokratisk samtale om voldtægt.

Introduktionen foregår på dansk og varer cirka 30 minutter.

Cæcilie Varslev-Pedersen er ph.d. i filosofi, uddannet på The New School for Social Research. Hun skriver om bl.a. Hegel og Kierkegaard og er redaktør af magasinet Eftertryk.

Tal til hende

Instruktør: Pedro Almodóvar

Pedro Almodóvars mesterværk 'Tal til hende' er en utraditionel og bizar historie om to mænd og to kvinder, om kærlighed og venskab.

Den mandlige sygeplejer Benigno får under tragiske omstændigheder mulighed for at komme tæt på Alicia, en ung pige, han længe har været forelsket i. Journalisten Marco knytter under et interview med den kvindelige tyrefægter Lydia så tætte bånd, at han, efter at Lydia er kommet til skade i arenaen, bruger det meste af sin tid ved hendes hospitalsseng.

Benigno og Marco mødes på hospitalet, og et venskab begynder at tage form. 'Tal til hende' er en smuk fortælling om at involvere sig og om den kraft, hengivenhed kan rumme.


Medvirkende: Javier Cámara, Dario Grandinetti, Leonor Watling, Rosario Flores

Original titel: Hable con ella
Spanien, USA, 2002
DCP, 114 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år

Køb billetter

Film i serien – Filosofisk Filmfestival

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle