Ekko af kærlighed / samtale mellem Ann Lind Andersen og filmens instruktør, Zara Zerny. Samtalen er på dansk og varer ca. 30 minutter.
Instruktør: Zara Zerny
Hvad ved man om kærlighed, når man er 80 år og har mistet sin livsledsager? En hel del, viser Zara Zernys fine dokumentar, for gennem en række vidnesbyrd af medvirkende, alle over 80 år, bliver der serveret indsigter, erfaringer og perspektiver på ikke bare kærlighed på den lange bane, men også ensomhed og døden. Det kan lyde traurigt, men er, paradoksalt nok, både opløftende og livsbekræftende.
Danmark, 2023
DCP, 80 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år