Jonas Vennike Ditlevsen introducerer filmen. Han er uddannet cand.psych. og stifter af Delfipsykologerne, hvor han arbejder ud fra et psykolog-terapeutisk grundlag og ud fra den tilgængelige videnskabelige litteratur om terapi, psykisk lidelse og udtrapning af psykofarmaka.

Jonas har i over 10 år været en ivrig og nysgerrig debattør indenfor sundhed, herunder med særligt fokus på psykiatrien og diskursen om psykisk sygdom. Han er kendt for sin noget kontroversielle holdning til sundhedssystemet og sine tanker om at skifte det psykiatriske system ud med et helt andet system.

Oplægget varer 20 minutter og foregår på dansk.

Girl, Interrupted

Instruktør: James Mangold

Året er 1967. Den 17-årige Susanna (Winona Ryder) bliver efter et selvmordsforsøg indlagt på et psykiatrisk hospital og får en hård start med mange fysiske og psykiske knubs. Især fra den dramatiske Lisa (Angelina Jolie), der overhovedet ikke har nogen hæmninger.

James Mangolds film er heftig, ilter og særpræget og har i sine bedste scener en vis lighed med Milos Formans 'Gøgereden'.

Angelina Jolie vandt både en Golden Globe og en Oscar for sin birollepræstation som Lisa.


Medvirkende: Winona Ryder, Angelina Jolie, Clea DuVall, Elisabeth Moss

USA, 1999
35mm, 128 min.
Svenske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – På spektret

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle