‘Vestens hårde halse’ er på mange måder kulminationen på Sergio Leones arbejde som westerninstruktør, her i en smuk ny dansktekstet 4K-digitaludgave. ”En filmskole i sig selv,” har Quentin Tarantino kaldt filmen. De to første visninger (29.+31. maj) er gratis for Cinematekets medlemmer.
Instruktør: Sergio Leone
Sergio Leones hovedværk fokuserer på fire personer og deres indbyrdes kamp om kontrol med en lille prærieby. ’Vestens hårde halse’ er fuld af magiske scener og stildannende klipning – herunder den 14 minutter lange, ekstremt dvælende optakt på togstationen, og Claudia Cardinales ankomst til byen Sweetwater. Leones mytiske billeder akkompagneres af Ennio Morricones uforglemmelige underlægningsmusik.
Medvirkende: Henry Fonda, Claudia Cardinale, Jason Robards, Charles Bronson
Original titel: C'era una volta il West
Italien, USA, 1968
DCP 4K, 165 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år