Ridley Scott og Callie Khouris ’Thelma & Louise’ satte et væld af følelser i gang ved premieren i 1991. Særligt hos alle de kvinder, som kunne spejle sig i filmens hele TO kvindelige hovedroller, dens fremstilling af magtforholdet mellem kønnene og dens behandling af tabuer og temaer som voldtægt og frihed. Se den og se efterfølgende dokumentaren ’Catching Sight of Thelma and Louise’ onsdag den 1. april kl. 19.15 (entré 130 kr. / fri entré for medlemmer af Cinemateket).

Thelma & Louise

Instruktør: Ridley Scott

To kvinder forlader deres kontrollerende mænd og tager på road trip i emancipations-actionbraget ’Thelma & Louise’. Men frihedsglæden afløses af desperat flugt, da Louise dræber en mand, der forsøger at voldtage Thelma. Var det selvforsvar eller selvtægt? Episoden er startskuddet til en sveddryppende odysse gennem det sydlige USA i en skinnede blå Ford Thunderbird, der er lige så flabet, som de to kvinders replikker og tacklingen af de ignorante mænd, de møder undervejs.


Medvirkende: Susan Sarandon, Geena Davis, Harvey Keitel, Brad Pitt

USA, Storbritannien, Frankrig, 1991
DCP 4K, 129 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Catching Sight of Thelma & Louise

Hvilken indflydelse havde Ridley Scott og Callie Khouris feministiske overgrebsdrama/roadmovie ’Thelma & Louise’ på dem, som så filmen i 1991? Jennifer Townsends dokumentar ’Catching Sight of Thelma and Louise’ stiller skarpt på fans og kritikere, som blev bevægede og optændte af mødet med filmen og hvis (film)verden efterfølgende forandredes. Mennesker som i fortrolige breve gav udtryk for deres tanker og følelser til venner og kolleger. I en collage af centrale klip, bidrag fra nogle af skuespillerne, brevskriverne selv samt det nærvær, der vibrerer gennem brevene, får man et vidnesbyrd om filmens enorme betydning. Og hvordan opleves den egentlig 25 år senere, er reaktionerne anderledes, har måden, kvinder bliver behandlet på, overhovedet ændret sig?



USA, 2017
DCP, 87 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Køb billetter

Onsdag 1. april
19:15

Billetter

Thelma & Louise + Catching Sight of Thelma & Louise

Fredag 22. maj
19:00

Billetter

Mørkekammerater præsenterer i maj: Thelma & Louise