BEMÆRK: Vi afventer bekræftelse på at Radu Jude kan deltage fysisk denne dag; opdatering følger snarest.
Instruktør: Radu Jude
En skolelærer mister kontrollen over sit liv, da en privat sexvideo lækkes online. Jude opdeler filmen i tre dele: en rå og hektisk skildring af Bukarests gader, en essayistisk collage af billeder og definitioner, og en absurd, grotesk forældresammenkomst, hvor Emi konfronteres med samfundets moralpanik.
“Et legesygt og skarpt satirisk angreb på skrappe moralister og digitale sladdertanter,” skrev Peter Bradshaw i The Guardian.
Filmen er provokerende, morsom og dybt ubehagelig på samme tid. Den blotlægger, hvordan offentlighedens dom kan være mere voldsom end selve hændelsen, og hvordan moral ofte bruges som et våben snarere end et værn.
Medvirkende: Katia Pascariu, Claudia Ieremia, Nicodim Ungureanu
Rumænien, Luxenborg, Tjekkiet, Kroatien, Schweiz, Storbritannien, 2021
DCP, 106 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år