Bag kulisserne under den første corona-bølge i Sverige, hvor statsepidemiolog Anders Tegnell gik global enegang - og blev en ufrivillig kändis fra den ene dag til den anden.

Behind the Swedish Model

Instruktør: Viktor Nordenskiöld

Under den første corona-bølge valgte Sverige til de flestes overraskelse at gå global enegang med en strategi om at holde samfundet så åbent som muligt. Strategien skyldtes især én mand: Den hidtil næsten ukendte statsepidemiolog Anders Tegnell. ‘Behind the Swedish Model’ giver os fuld adgang til Tegnell, hans kolleger og social- og sundhedsminister Lena Hallengren under pandemiens første år, hvor ingen endnu vidste ret meget om den skræmmende virus, der pludselig vendte op og ned på alt. Tillid og tvivl, magt og medier - det var en tid, hvor videnskabsfolk som Tegnell blev folkelige ansigter fra den ene dag til den anden, og måtte lære at begå sig i deres nye rolle som kändisser. Og hvor ingen fik større international opmærksomhed fra medier fra BBC til New York times, end den svenske enegænger. Viktor Nordensiöld (‘The Feminister’) er ekspert i at fange de små detaljer i de store beslutninger, når han med fuld adgang til kulisserne følger den gemytlige Tegnell på arbejde døgnet rundt.



Sverige, 2022
DCP, 75 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – CPH:DOX

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle