Filmen 'Beyond the Treeline' introduceres af instruktøren som del af Nordic Adventure Film Festival 2025!
Instruktør: Solveig Høgh
Hvad sker der, når en familie uden erfaring kaster sig ud i deres første bikepacking-eventyr? Uden fast plan, uden performance pres. Kun med nysgerrighed, telt og en cykeltrailer til hunden. På Öland lærer vi, hvad det vil sige at være nybegyndere sammen, at finde glæde i det simple og opdage, at eventyr ikke kræver ekspertise - kun modet til at tage afsted.
En film om at finde fællesskab, frihed og styrke i det uperfekte. Om at vise sine børn, at de godt kan, også når det er første gang. Og om at vise dem, at verden er fuld af eventyr i alle former, og at vi alle er startet et sted.
En lille film med et stort hjerte.
Danmark, 2025
DCP, 5 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Joel Guelzo
Hvad gør man, når man vil vise sin fireårige søn verden, inden han starter i børnehave? Man tager ham med ud på en 3.500 km lang vandretur gennem USA’s vildmark. Beyond the Tree Line følger familien Sutton, der som samlet flok vandrer hele Appalachian Trail fra Georgia til Maine - med rygsæk, regnslag og viljestyrke som eneste følgesvende.
I seks måneder kæmper de mod kulde, blæst og uendelige bakker, mens lille Harvey bliver den yngste, der nogensinde har gennemført den legendariske vandretur. Det er en film om familie, mod og sindssygt meget tålmodighed - og om at opdage, hvor langt man egentlig kan gå, når man tager ét skridt ad gangen.
Med storslåede billeder og ærlige øjeblikke fanger Beyond the Tree Line essensen af eventyret: Det handler ikke om at nå frem, men om alt det, der sker undervejs.
Medvirkende: Josh Sutton, Cassie Sutton, Harvey Sutton
USA, 2024
DCP, 124 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år