Instruktør: Lorenzo Mattotti
Da bjørnenes kongesøn, Tonio, en dag skylles ned ad floden, fanges han af en gruppe mennesker, og bjørnekongen efterlades ude af stand til at passe sine pligter. En hård vinter frarøver bjørnene deres fødekilder, og de må nu stige ned fra bjergene for ikke at sulte – og samtidig lede efter Tonio. Men bjørnene mødes af et voldsomt had fra menneskene, og en magtkamp mellem de to racer begynder.
Forlægget er den italienske børnebog af samme navn fra 1945, der er fast højtlæsnings-pensum i hjemlandet, og netop oversat til dansk. Men den velfortalte filmatisering vil på lignende vis kunne danne grundlag for fællesoplevelser. Som Søren Vinterberg skrev i Politiken: "… filmens scenerier er i alt deres koloristiske raffinement en fryd. Også for børn over 5-6 år med øjet opladt for visuel skønhed, men ikke mindst for voksne med interesse for europæisk animationfilms forsøg på i disse år at søge andre veje og visuelle vejrlig end den computerskabte latterorkan efter amerikansk opskrift." Med dansk tale. Anbefales fra 7 år.
Medvirkende: Danske stemmer: Mikkel Boe Følsgaard, Lars Brygmann m.fl.
Original titel: La fameuse invasion des ours en Sicile
Frankrig, Italien, 2019
DCP, 82 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år