Filmen introduceres af Elif Rongen-Kaynakci. Introduktionen varer cirka 30 minutter.

Blandt Klipper og Skær

Instruktør: Sam Wood

Theodora har giftet sig med den ældre millionær, Josiah, men bliver forelsket i den heroiske adelsmand Percy, som allerede i filmens første 20 minutter har reddet hende fra såvel druknedød ved Dover som styrt fra en klippe i Alperne. Da Josiah finder ud af, at hans kone sværmer for en anden, tager han på en farefuld ekspedition til Sahara, hvor han yderst belejligt bliver skudt af ørkenbanditter og på dødslejet giver sin velsignelse til forholdet mellem Theodora og Percy. Sam Woods trekants-melodrama er især interessant, fordi det er den eneste gang, at de to Hollywood-ikoner, Rudolf Valentino og Gloria Swanson medvirkede i samme film. ’Blandt klipper og skær’ havde dansk premiere i april 1923, hvor Valentino fik stor ros (”Det klæder ham altid at være forelsket”). Begejstringen for den buttede Gloria Swanson i den kvindelige hovedrolle var behersket blandt de (mandlige) anmeldere: ”Det er en bedrøvelig Fejltagelse, at hun aldrig har tolket en Letsværvægts-Malkepiges højere Følelser. I den Rolle ville hun faa sit store kunstneriske Gennembrud”, skrev Berlingske Tidende ironisk nedladende.


Medvirkende: Gloria Swanson, Rudolph Valentino, Edythe Chapman, Alec B. Francis

Original titel: Beyond the Rocks
USA, 1922
35mm, 80 min.
Engelske mellemtekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – København Stumfilmfestival

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle