Prik og Plet farer vild

Instruktør: Uzi Geffenblad

Prik og Plet er på vandretur i den store skov. De skal vælge mellem tre ruter: den gule, hvor der er kantareller, den røde rute, som er spændende, og den grønne rute, som fører hjem igen. De vælger den gule rute og finder kantareller. Prik plukker dem alle sammen og tager dem med. Men på vej videre kommer de væk fra den gule rute og ind på den røde. Det rasler mystisk i buskene, og de finder en fluesvamp. Prik vil spise den, men Plet ser i sin svampebog, at den er giftig, og stopper Prik i sidste øjeblik. Det bliver mørkt, og de kan ikke finde hjem. Men så kommer nogle ildfluer dem til hjælp.



Sverige, 2013
DCP, 7 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Edderskønne edderkopper - Springedderkoppen

Instruktør: Adam Schmedes

Springedderkoppen er den klogeste blandt edderkopperne. Han ser rigtig godt og kan genkende billedet af andre springedderkopper.



Danmark, 2018
DCP, 7 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Pipungerne - Turen til åen

Instruktør: Tone Tarding

Pipungerne Sille og Saxe er på vej til åen. De vil ud og sejle i Saxes æggeskal. Saxe vil fange en fisk med sin fiskestang, men det er ikke let, for frøerne synger og gøgeungerne plasker. Der er ingen fisk, som bider på krogen. Saxe bliver utålmodig og prøver at overtale frøerne til at dykke ned og sige til fiskene, at de gerne må bide på krogen. Men frøerne er gode venner med fiskene, så det vil de ikke. Saxe bliver hidsig og kommer til at vippe så meget i skallen, at den tipper, og han ryger i vandet. Men heldigvis er der ikke dybt. Skallen har taget vand ind, og i den svømmer der en lille fisk rundt. Saxe bliver jubelglad, men frøerne siger, at det er deres lille ven, og pipungerne beslutter at sætte den ud igen.



Danmark, 2009
DCP, 6 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Muldvarpen og regnormen

Instruktør: Johannes Schiehsl

Muldvarpen føler sig ensom, mens de andre dyr nyder foråret sammen. I gangene nede under jorden prøver den at fange noget, der ligner en regnorm. Efter en lang jagt opdager muldvarpen, at den drilagtige regnorm er noget helt andet, som man kan blive endnu mere glad for.



Tyskland, 2015
DCP, 4 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Cirkeline – Månen er en gul ost

Instruktør: Jannik Hastrup

Musene har bygget en rumraket, der skal hente den store gule ost - månen - ned. Fredrik og Cirkeline lander imidlertid på jorden midt i et stort museostegilde, så de alligevel får et stort stykke ost med hjem.



Danmark, 1970
DCP, 13 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Rita og Krokodille - I biografen

Instruktør: Siri Melchior

Rita og Krokodille skal i biografen. Krokodille larmer med slikpapiret, slubrer og gaber. Nu bliver det spændende. Rita er opslugt. Hun vender sig om. Krokodille er væk!



Danmark, 2018
DCP, 5 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Børnebiffen

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle