Børnebiffen er vild med jul! Rita og Krokodille bager julekager, Cirkeline og musene bygger en snemus, Vitello køber en vidunderlig julegave og Hunden Ib inviterer Ester N, der ellers skulle fejre jul alene, med til juleaften.

Min lille hund Mester - Mester flytter ind

Instruktør: Maria Mac Dalland

Thomas holder af sit stille og rolige liv på landet. Men en dag banker den lille hund Mester på døren, og han siger, at han gerne vil bo hos Thomas. Det mener Thomas nu ikke er så god en idé. Han har slet ikke tid til at passe en hund. Men Mester har til gengæld masser af tid – og så kan han jo passe på Thomas. Modstræbende lader Thomas Mester flytte ind, og snart har den lille hund vendt op og ned på alting. Han vil have frikadeller at spise, og han vil sidde med ved bordet. Han vil ligge i sofaen og sove i Thomas’ seng.



Danmark, 2019
DCP, 6 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Den lille fugl og bladet

Instruktør: Lena von Döhren

Et gult blad hænger på den nøgne gren. Et vindpust løsner det og det svæver langsomt gennem den frostklare, hvide vinterskov. Den lille fugl leger glad fangeleg med bladet, men ræven har fået øje på fuglen og slikker sig om munden...



Original titel: Der kleine Vogel und das Blatt
Schweiz, 2011
DCP, 4 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Manden der var akrobat

Instruktør: Karel Zeman

Underfundig dukkefilm om akrobaten hr. Prokouks oplevelser i et omrejsende cirkus. I manegen kan han klare alt, som skøjteløbende løvetæmmer og springende fakir, men udenfor kommer han galt af sted. Den tjekkiske instruktør er berømt for sine eventyrlige børnefilm.



Tjekkoslovakiet, 1961
DCP, 12 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Cirkeline – Højt fra træets grønne top

Instruktør: Jannik Hastrup

Det er jul, og musene og Cirkeline laver gaver, bager kager og drager til sidst ud efter et juletræ. På vejen hjem er de ved at fare vild i snevejret, men den lille nissealf hjælper dem, og alle samles til den helt store julefest.



Danmark, 1970
DCP, 14 min.

Tilladt for alle

Pingvin

Instruktør: Julia Ocker

Pingvintjeneren vil have, at pingvinfesten skal være perfekt. Men alt, hvad han gør, ender galt.



Original titel: Pinguin
Tyskland, 2017
DCP, 4 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Børnebiffen

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle