Instruktør: Dorte Bengtson
Vitello vågner og er træt af alt. Træt af at bo I et rækkehus med en mor, der hele tiden laver spaghetti, og en far, der ikke er der. Træt af sine to irriterende venner, Max og Hasse. Træt af møgungen William og træt af cornflakes med mælk. Men så kan man jo heldigvis gøre alting bagvendt…
Danmark, 2018
DCP, 7 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Christian Sønderby Jepsen
Flyttebilen kommer og henter alle Almas ting fordi hun skal flytte på landet. En plan som Alma ikke er glad for. Alma og hendes familie flytter fra deres dejlige lejlighed i byen og ud i et hus på landet. Alma synes, det er svært at sige farvel til alt det kendte og goddag til alt det ukendte: Ny seng, ny børnehave og nye venner. Men heldigvis bliver alt ikke ved med at være nyt! ”Alma Flytter På Landet” er en dokumentarserie i 8 afsnit, som indfanger frygten for det ukendte.
Danmark, 2018
DCP, 9 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Filip Diviak
Højt oppe på en vindblæst bjergtop bor vækkemanden med sin søn. Hver morgen må han ud i regn og slud for at vække nabobjergets borgere for småpenge. En dag får han i stedet en lille klokke som betaling for sit arbejde. Det bliver begyndelsen på en stor klokkesamling over pejsen hjemme i stuen. En dag får vækkemandens søn en idé til, hvordan klokkerne kan bruges.
Tjekkiske Republik, 2017
DCP, 10 min.
Uden dialog
Tilladt for alle
Instruktør: Kristian Ulseth
Drengen Odd er ikke ligesom de andre børn. Hans hoved er meget skrøbeligt – ligeså skrøbeligt som et æg. Han føler sig trist og tør ikke lege vilde lege med de andre. Men en dag møder han pigen Gunn, der er klædt ud som en bi. Odd bliver smittet af hendes gode humør, og nu finder han mod til at gøre ting, han ikke turde før.
Norge, 2016
DCP, 12 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Siri Melchior
Månen, stjernerne og planeterne er en anden verden end vores. Mon der bor nogen derude? Nogen, som er anderledes end os? Måske er de grønne? Som Krokodille! Eller måske er der nogen præcis som os? En rum-Rita og en rum-Krokodille! Det tager Rita og Krokodille på en fantasifuld rumrejse for at finde ud af.
Danmark, 2017
DCP, 5 min.
Dansk tale
Tilladt for alle