Anton er ikke ligesom alle andre. Han har en lille, rød gryde, som han altid slæber efter sig. Den er der bare. Andre mennesker synes, det er lidt mærkeligt. De ser kun den lille gryde, selvom Anton er god til mange ting. De skulle bare vide, hvor besværligt det er at slæbe på den lille gryde. En dag møder Anton en særlig person, der får ham til at se tingene i et helt nyt lys. Måske er gryden til at bære alligevel?
Original titel: La petite casserole d'Anatole
Frankrig, 2014
DCP, 6 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Laurent Witz
Hr. Hublot er en meget ordentlig mand, der ikke kan lide rod. Han bor i en fremtidsby, hvor alt er mekanisk. En dag finder han en lille hund, som han tager til sig. Men hunden bliver større og større, indtil den næsten ikke kan være i lejligheden mere. Alt er kaos, og Hr. Hublot må finde en løsning.
Frankrig, 2013
DCP, 11 min.
Uden dialog
Tilladt for alle
Instruktør: Niels Bisbo
En flamme af ild og en vattot er skidt selskab for hinanden. Desuden bor vattotten på den anden side af en bred flod. Alligevel risikerer flammen sit liv for at komme over på den anden side. Flammen og Vattotten er en historie om kærlighed og identitet - et spændende eventyr om sandheden bag facaderne.
Danmark, 2012
DCP, 24 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Anja Hauberg
Sisses forældre er skilt, og Sisse bor mest hos sin far. Men selv om han er sjov at lege med, så er hun ked af, at hun kun ser sin mor hver anden weekend. Hun vil gerne flytte hjem til sin mor fast. For hun savner hende, og hun kan ikke lide at savne nogen.
Hjemme hos Sisses mor får de popcorn om torsdagen, og der er et hav af pap søskende at lege med. Hos hendes far har hun til gengæld sit eget værelse og her kan hun gøre lige hvad hun vil, næsten i hvert fald. Dokumentarserien "Mig og min familie" portrætterer danske børn i alderen fem til syv år, som på den ene eller anden måde adskiller sig fra normen.
Danmark, 2012
DCP, 14 min.
Dansk tale
Tilladt for alle