Mød instruktør og komponist Karl Aage Rasmussen når han den 5. maj introducerer sin portrætfilm ’Carl Nielsen – lyset og mørket’. Efter filmen serveres et glas vin i Asta Bar.
Instruktør: Karl Aage Rasmussen
Komponist og forfatter Karl Aage Rasmussen fortæller historien om manden og komponisten Carl Nielsen - en historie der kommer omkring både lyset og mørket, Nielsens sensitivitet og intellektualisme, ambitioner og kærlighedsliv. Filmen fokuserer på det helt særlige personlige og kunstneriske talent, der gjorde Nielsen berømt som national sangskriver og samtidig også eksperimenterende modernist.
Danmark, 2002
DVD, 59 min.
Dansk tale
Tilladt for alle