Børnefilmhit med fuld skrue på alle sodavandshanerne!
Vi viser filmen med en kort introduktion ved kongen af fordanskede tegnefilm: Lars Thiesgaard, der både er stemmen bag snesevis af de figurer, du kender - og en knaldende dygtig oversætter og stemmeinstruktør. Blandt andet af dagens film!
Introduktionen varer ca. 10 minutter. Efter filmen er der mulighed for at hygge sig og tegne sliktegninger i Asta Bar, hvor vi også byder på et glas saftevand til børnene.
Billetpris: 50 kr.
NB: Filmvisningen og caféhyggen er for alle, men medlemmer af Børnefilmklubben Hodja får en særlig introduktion med allerede fra kl. 12.00 - læs mere om medlemskab på www.dfi.dk/hodja.
Instruktør: Tim Burton
Charlie elsker chokolade, men desværre har han ingen penge. Imidlertid udskriver direktøren på chokoladefabrikken Wonka en konkurrence, hvor fem børn kan vinde en guidet tur til den tophemmelige fabrik. Den til tider ret alvorlige filmatisering af Roald Dahls børnebogsklassiker byder på bolchestribevis af vilde sliklandskaber, bl.a. en flod af ægte chokolade. Anbefales fra 7 år.
Medvirkende: Freddie Highmore, Johnny Depp, Helena Bonham Carter, James Fox
Original titel: Charlie and the Chocolate Factory
USA, Storbritannien, 2005
35mm, 115 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år