Instruktør: Nikolaus Geyrhalter
En demokratisk fresco af holdninger og synspunkter til flygtningekrisen, optaget i en radius af et par kilometer fra det kontroversielle Brenner-pas i de østrigske alper. Og hvis man tror, at man allerede ved hvad man kommer til at høre, kan man godt tro om. Østrigs halvbagte forsøg på i smug at lukke grænsen til Italien i 2016 mødes nemlig med blandede og uventede reaktioner fra de lokale i en film, der ikke dømmer nogen på forhånd. En italiensk-talende senegalesisk arbejder holder en længere monolog, og taler til hele Europa uden at vide det. En stille satire over populismens konsekvenser af Geyrhalter, landets store dokumentariske stilist.
Tyskland, 2018
DCP, 112 min.
English subtitles
Tilladt for børn over 15 år