Instruktør: Carlos Reygadas
Man kan ikke beskylde mexicanske Carlos Reygadas for at tænke småt. Hans seneste film er et visionært billedbombardement i det helt brede format, der synes at rumme hele verden i dens næsten kosmiske totalitet. Men både indsats og risiko er højere end nogensinde før. Reygadas og hans kone Natalia optræder nemlig selv i hovedrollerne som ægteparret, der har aftalt at leve i et åbent forhold, men som har svært ved at balancere med konsekvenserne af deres beslutning, da hun indleder et seksuelt forhold til hans assistent på den farm, hvor de bor. Episk som en metafysisk western, men intimt som et kammerspil.
Original titel: Nuestro Tiempo
Mexico, Tyskland, Frankrig, Sverige, Danmark, 2018
DCP, 173 min.
English subtitles
Tilladt for børn over 15 år