Livekoncert med Draminsky: Den oversete japanske perle 'Crossroads'

Musikken til 'Crossroads' leveres live på keyboards og diverse lydeffekter af en indgående kender af japansk musik og film, nemlig multiinstrumentalisten Jakob Draminsky. Draminsky er komponist og performer med interesse for musikalske fortællinger, lydkunst, musique concréte, improvisation og intermedia. Han har nyligt været på turne i Japan med livekoncerter til den danske stumfilm 'Himmelskibet'.

Draminsky udforsker mulighederne i elektronisk modulation af akustiske instrumenter, genstande og den menneskelige stemme. Han har skabt lydinstallationer, værker for klassiske kammerensembler, mini-operaer, internationale improvisationsbaserede kollektivprojekter og solokoncerter for basklarinet, saxofon og computerteknologi.

Crossroads

Instruktør: Teinosuke Kinugasa

En af de uretfærdigt oversete stumfilm fra 1920'ernes Japan er denne skiftevis klassicistiske og avantgardistiske tragedie signeret Teinosuke Kinugasa, der senere vandt Guldpalmen i Cannes for 'Jigokumon' ('Ingen kan tvinge et hjerte', 1953).

'Crossroads' er bemærkelsesværdig for sine hyperkinetiske montagesekvenser, særligt dem fra en forlystelsespark, hvor alt snurrer, vipper og sejler, så vi sanseovervældes sammen med hovedpersonerne.

Rikiya (Junosuke Bando) er en mand med stort M. Han forelsker sig i en kurtisane, som har mange andre bejlere – også med stort M. Han ender uundgåeligt i duel med en af dem, og i kaosset bliver Rikiya blindet af aske og skjuler sig derefter hos sin søster, overbevist om at han har dræbt sin modstander og snart bliver udsat for hævn. Søsteren Okiku, hvis loyalitet og selvopofrelse gør hende til filmens egentlige hovedfigur, spilles rørende af Akiko Chihaya.

Den følelsesfulde koreografi og Noh-agtige gestik i kammerspillet får kontant modspil i Kinugasas livfulde kameraføring i andre passager, som vidner om at den europæiske og russiske 20'er-avantgarde for længst var nået til Japan.

Filmen er også interessant set i institutionshistorisk lys: Shochiku udsprang af et teaterselskab, der i 1920 satte sig for at give publikum 'ægte film' – altså med mere realisme end tidens udbredte filmede teaterforestillinger, hvor kvindelige roller blev spillet af mænd (onnagata). Den Hollywood-uddannet kameramand Henry Kotani blev ansat, og Cinema Pur-talsmanden Osanai Kaoru blev sat til at lede et eksperimentelt filmforskningsinstitut, der i 1921 stod bag 'Souls on the Road' (1921), den ældste bevarede Shochiku-film. Filmforskningsinstituttet var kortlivet, men sporene er tydelige både i denne film og Kinugasas 'A Page of Madness' fra 1928.


Medvirkende: Akiko Chihaya, Junosuke Bandô, Yukiko Ogawa

Original titel: Jûjiro
Japan, 1928
35mm, 81 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – København Stumfilmfestival