Den iranske revolution i 1979 og krigen mod Irak i 1980’erne satte for alvor gang i flygtningestrømme ud af Iran, og Blågårds Plads i København blev et knudepunkt for både kulturelle arrangementer og politiske stridigheder blandt disse iranere. Denne dag vil cand.mag. og blogger Shahin Aakjær sammen med journalist Aydin Soei (forfatter til den iransk-danske familiekrønike ‘Forsoning’) folde historien ud i ord. Billederne er til dels leveret af publikum selv via en crowdsourcing-kampagne i 2018.

Efter en Q&A slutter vi med at vise Farrokh Majidis 55 minutter lange danskproducerede drama ‘Raha’ fra 1990.

Raha

Instruktør: Farrokh Majidi

Iranske Raha (Shohre Aghdashlu) tvinges til at opgive sit arbejde som skuespillerinde i Teheran og flygter fra sit fædreland efter den islamiske magtovertagelse i landet. Under flugten skilles hun fra sin mand og datter, som tilbageholdes i Iran. ‘Raha’ er en film om at bryde grænser og om kampen for frihed.



Danmark, 1990
DCP, 55 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år

Datoer

Film i serien – Iran 1979

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle