Go Swim

Instruktør: David Hay

Forestil dig, at du er helt alene et sted i vildmarken langt væk fra alting… Ingen pulsur, ingen iPhone, ingen at snakke med – bare total isolation. Det er den fornemmelse, man får ved at svømme i mange af de hemmelige søer, vi har i Danmark.
Ian Dare har svømmet et helt liv, og nyder den fred og indre ro han får ved at være helt alene i vandet, hvor der ikke er andre lyde end hans eget åndedræt, der kommer fra hvert armtag, han tager.

Denne danske kortfilm giver et indblik i den stille verden, der ligger lige under overfladen. Fotograf David Hay følger Ian Dare på nogle af de smukke ture, han tager på rundt omkring i den storslåede natur ved Silkeborg.


Medvirkende: Ian Dare

Danmark, 2018
Kendes ikke, 6 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Mit vand - mit eventyr

Instruktør: Camilla Hylleberg

I august 2018 begiver 43-årige ekstremsvømmer Christina Hedegård sig ud på sit livs rejse. Hun vil som den første dansker svømme de cirka 100 km fra Asaa i Nordjylland til Hönö ved Göteborg. Svømmeturen forventes at tage 48 timer, og hun vil klare det uden pauser og uden søvn.

‘Mit vand – mit eventyr’ er en sanselig fortælling om Christinas udfordrende projekt, hvor hun svømmer for at skabe åbenhed og opmærksomhed om psykisk sygdom og for at nedbryde fordomme. Det er en fortælling om at sætte sig et mål for, og om de tanker og oplevelser man får, når man er på dybt vand i sin egen lille boble.


Medvirkende: Christina Hedegård

Danmark, 2018
Kendes ikke, 10 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

My Home, Your Paradise

Instruktør: Jan Laumark, Victor Rosario

Lammeh er 18 år gammel, og er vokset op på en lille lokal ø i Maldiverne. For nylig tillod Maldiverne de lokale at bygge gæstehuse og at byde turister velkommen, og åbningen af Lammehs ø har bragt surfing til dens kyster. Vi følger Lammeh i hans dagligdagsrutiner og oplever, hvilken slags indflydelse disse ændringer har medført på de lokale maldiveres liv.


Medvirkende: Lammeh Abdullah, Naboh

Danmark, 2018
Kendes ikke, 8 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Omveje

Instruktør: Andreas Thaulow

Mens de fleste prøver at komme hurtigst muligt fra A til B, så er der nogle mennesker, som prøver at finde den mest besværlige vej. En omvej. For Andreas Thaulow er klatring den ultimative form for omvej, og da han hørte om Trælleklippen (Trælanípan), hvor det siges, at man i gamle dage jagede sine træller ud over klippen, når de var blevet for gamle, besluttede han sig for at finde en vej op ad klippen igen.

Derfor tog han i juni sidste år sammen med den eventyrlystne fotograf David McKenzie Grant til Færøerne i forsøget på at finde en vej op ad den stejle Trælleklippe sammen med en gruppe færinger. ‘Omveje’ er en længere og mere narrativ udgave af ‘The Moment’, som følger processen med at lave ruten op ad klippen, og som viser, hvad de egentlig lavede deroppe.


Medvirkende: David McKenzie Gran, Absalon Eystroy, Herman Eysturoy, Øssur Debes Eiriksfoss, Jóni Brandsson Christiansen, Brooke Jackson, Jason Juhala

Færøerne, Danmark, 2018
Kendes ikke, 20 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

The Moment

Instruktør: Andreas Thaulow

Sidste år i juni tog den eventyrlystne fotograf David McKenzie Grant til Færøerne for at fotografere en gruppe færinger, som forsøger at finde en vej op ad den stejle Trælleklippe (Trælanípan) – et sted hvor vikingerne kastede deres gamle slaver ned for 1000 år siden.

‘There’s hardly any place left where you can be the first person to set foot’. Kortfilmen er fortalt fra Davids perspektiv, og vi får indblik i en eventyrfotografs tanker om at finde et motiv, som aldrig er blevet udforsket før.


Medvirkende: David McKenzie Gran, Absalon Eystroy, Herman Eysturoy, Øssur Debes Eiriksfoss, Jóni Brandsson Christiansen, Brooke Jackson, Jason Juhala

Færøerne, Danmark, 2018
Kendes ikke, 2 min.
Engelsk tale
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – NAFF - Nordic Adventure Film Festival

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle