David Bowie-maraton! Fem timer med film, bar og illustreret foredrag af Jan Poulsen

Torsdag den 14. maj inviterer vi til David Bowie-maraton! Fem timer med film, bar og illustreret foredrag af Jan Poulsen, der fulgte den engelske rockkamæleon gennem hele karrieren. Vi præsenterer de roste BBC-dokumentarer om Bowies tidlige og sene år, og derimellem fortæller Poulsen bl.a. om Bowies berliner-periode og hans danske forbindelser gennem billeder, lydklip m.m.

PROGRAM
19.15: ’David Bowie: Finding Fame’
20.45: Bar + mulighed for køb af sandwichs
21.00: Illustreret foredrag
22.00: Bar med musik
22:30 ’David Bowie: The Last Five Years’ (+ lodtrækning om musikpræmier fra Warner Music)

David Bowie: Finding Fame

Instruktør: Francis Whately

David Bowie er en af rockmusikkens allerstørste ikoner. Gennem interviews med Bowies venner og nærmeste samarbejdspartnere oprulles hans karriere fra de tidlige 1960'ere og frem til 1973, hvor alter egoet Ziggy Stardust havde erobret scener og teenagehjerter verden over. Den roste BBC-film er fuld af ikke tidligere vist arkivmateriale og går i dybden med dele af sangeren, sangskriveren og performerens formative år, som ikke før har været SÅ grundigt belyst i levende billeder.


Appearances: David Bowie m.fl

Storbritannien, 2019
DCP, 91 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

David Bowie: The Last Five Years

Instruktør: Francis Whately

David Bowies karriere strakte sig over seks årtier, og undervejs blev han synonym med en nysgerrighed og flerstrengethed, som matches af få andre rock- og poppionerer. De sidste fem år bød på nogle af karrierens mest personlige udspil, nemlig albummerne ’The Next Day’ og ’Blackstar’ (der med næsten profetisk timing udkom blot to dage før Bowies død) og teaterstykket ’Lazarus’, der siden har gået sin sejrsgang over hele verden og netop i disse dage kan opleves i København. Samlende for perioden er kunstnerens blik på fortiden og fremtiden, og skaberlysten midt imellem, smagfuldt indkredset af de folk, som arbejdede sammen med ham. Bl.a. produceren Tony Visconti og den svenske videoinstruktør Johan Renck.


Appearances: David Bowie m.fl

Storbritannien, 2017
DCP, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Køb billetter

Torsdag 14. maj
19:15

Billetter

David Bowie-maraton! Fem timer med film, bar og illustreret foredrag af Jan Poulsen