Filmen vises som del af Cinematekets Filmklub for de 7-10-årige, men alle kan være med. Det er ikke et krav, at man ligger i aldersgruppen – det er blot anbefalinger. Vil man have forældre, bedsteforældre eller andre med, må de også gerne købe sæsonkort (35 kr., per film) eller en løssalgsbillet (50 kr.).

Der er lounge i Cinematekets Asta Bar med gratis saftevand, billig slik og hyggelige aktiviteter en halv time før filmstart. Uanset alder, så tager filmklubbens team varmt imod.

I salen møder du filmfolk, der fortæller om filmens magi. Der er ca. 15 minutters introduktion hver gang, nogle gange åbner vi også for spørgsmål og diskussion – og bagefter er DU med til at uddele stjerner til filmen.

Praktisk: Filmklubben ruller på udvalgte søndage hhv. kl. 11.30 (for de 7-10-årige) og kl. 12.30 (for de 11-15-årige). Læs mere på dfi.dk/filmklub.

Den lille prins

Instruktør: Mark Osborne

Instruktør Mark Osborne ('Kung Fu Panda' m.fl.) har skabt en animeret genfortolkning af Antoine de Saint-Exupérys verdensberømte bog fra 1943. Den har en ny rammefortælling: En lille pige, hvis hverdag er minutiøst planlagt af hendes mor, møder en excentrisk tidligere pilot-nabo, der fortæller hende den klassiske historie om 'Den lille prins'.

Mark Osbornes film bruger en sindrig blanding af stop-motion og 2D/3D-lag til at adskille den voksne piges “virkelighed” fra prinsens eventyr. Anmelderne fremhævede de gudesmukt udførte stopmotion-sekvenser.



Original titel: The Little Prince
Frankrig, 2015
DCP, 108 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Datoer

Søndag 14. juni
11:30

Den lille prins / Cinematekets Filmklub 7-10 år

Film i serien – Cinematekets Filmklub 2026 - 7-10 år Se filmserien

Honey / Cinematekets Filmklub 7-10 år

22. feb
Køb billet

Boong / Cinematekets Filmklub 7-10 år

22. mar
Køb billet

Minecraft / Cinematekets Filmklub 7-10 år

12. apr
Køb billet

Samson og Sally / Cinematekets Filmklub 7-10 år

03. maj
Køb billet

Den lille prins / Cinematekets Filmklub 7-10 år

14. jun
Køb billet

Det levende slot / Cinematekets Filmklub 7-10 år

16. aug
Køb billet

Flow / Cinematekets Filmklub 7-10 år

13. sep
Køb billet

Rejsen til Melonia / Cinematekets Filmklub 7-10 år

25. okt
Køb billet