Diane (Janet Gaynor) bliver reddet fra sin voldelige søster af kloakarbejderen Chico (Charles Farrell), der drømmer om en dag at blive forfremmet til gadefejer. Da politiet dukker op og vil tage Diane med på stationen i den tro, at hun trækker på gaden, hævder Chico, at hun er hans kone. I starten er de på vagt over for hinanden, men snart tager kærligheden dem til den syvende himmel, her repræsenteret ved et loftværelse på 7. etage, hvor de forsøger at undslippe livets og krigens barske realiteter. En fortælling om to fortabte sjæle der lever i Paris blandt samfundets outsidere. Janet Gaynor blev tildelt en Oscar for sin hjertegribende præstation i filmen, den første af 12 hvor hun spillede sammen med Charles Farrell.
Introduktion ved stumfilmekspert Casper Tybjerg. Originalt score.
Instruktør: Frank Borzage
’Den store Time’ er en af stumfilmperiodens største kærlighedsfilm, en fortælling om to fortabte sjæle, der lever i Paris blandt samfundets outsidere. Kærligheden tager dem til den syvende himmel, her repræsenteret ved et loftsværelse på 7. sal, hvor de forsøger at undslippe livets og krigens barske realiteter. Janet Gaynor blev tildelt en Oscar for sin hjertegribende præstation i den kvindelige hovedrolle. Originalt score.
Medvirkende: Janet Gaynor, Charles Farrell, Albert Gran
Original titel: 7th Heaven
USA, 1927
DCP, 117 min.
Engelske mellemtekster
Tilladt for børn over 15 år