Oplev horrormesteren John Carpenters ikoniske ’Det grusomme udefra’ (’The Thing’, 1982) i 35mm-parløb med ’I en kælder sort som kul’ (’Prince of Darkness’, 1987).
Baren er åben fra kl. 18.30 samt i pausen mellem de to film. Første film begynder 19.00.
Instruktør: John Carpenter
Gyser- og action-veteranen John Carpenters vel nok største claim to fame er hans take på klassikeren 'The Thing' – et klaustrofobisk sci-fi-mareridt fra en forsøgsstation på Antarktis, hvor et forskerhold med Kurt Russell i spidsen hjemsøges af en udspekuleret alien. En Satan, som været nedfrosset i 100.000 år og er i stand til at efterligne andre livsformer (og som bl.a. har været en inspirationskilde til monstret i seriehittet ’Stranger Things’). Forvent hud, der eksploderer. Kroppe, der vender vrangen ud. Edderkoppeben, der vokser ud af afhuggede hoveder. ”Fortvivlende og nihilistisk,” skrev en kritiker ved biografpremieren i 1982, hvilket bare skal tages som en anbefaling, for filmen blev hurtigt et hit på hjemmevideo og har i dag udødelig kultstatus.
Medvirkende: Kurt Russell, Wilford Brimley, T.K. Carter, David Clennon, Keith David
Original titel: The Thing
USA, 1982
35mm, 109 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: John Carpenter
Det sidste medlem af en obskur religiøs sekt dør og efterlader en ældgammel beholder med lysende grøn væske i kælderen under en forladt kirke. En præst finder beholderen og tilkalder en gruppe videnskabsmænd, som begynder at undersøge den. Det skulle de nok aldrig have gjort – for noget styggere end Satan selv er inde i beholderen. Snart er hele menneskeheden truet, og herefter stikker plottet helt af.
Medvirkende: Donald Pleasence, Jameson Parker, Victor Wong, Lisa Blount
Original titel: Prince of Darkness
USA, 1987
35mm, 101 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Tirsdag 20. januar
19:00
Det grusomme udefra + I en kælder sort som kul: John Carpenter double