Forfatter og Hollywood-ekspert Donald Spoto introducerer kort 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde' og diskuterer efterfølgende filmen i Asta Bar.
Donald Spoto har skrevet omkring 30 roste bøger om Hollywood og dets store navne, heriblandt Grace Kelly, Alan Bates, Ingrid Bergman og Laurence Olivier. Han er også verdens førende Hitchcock-ekspert og underholder jævnligt med sine skarpe analyser af disse film i Cinemateket.
Om filmen siger han:
"Robert Louis Stevenson's tale of horror and madness had been made into American movies before 1941, but this remains the best - and it is perhaps the most terrifying movie ever to come out of Hollywood. Lana Turner turned twenty during filming, and her touching portrait of an aristocratic maiden in love is neither smug nor silly.
Spencer Tracy plays the dual title role with chilling quiet - and Ingrid Bergman absolutely breaks your heart with her performance as a Cockney barmaid who is helped by Dr. Jekyll ... until he turns into Mr. Hyde. Be warned: This is as scary a movie as you can ever expect to watch."
Foredraget foregår på engelsk og finder denne dag sted i Asta Bar efter filmvisningen.
Instruktør: Victor Fleming
Spencer Tracy spiller hovedrollen i denne filmversion af den uopslidelige skizofreni-fabel om den uheldige videnskabsmand, der skæbnesvangert eksperimenterer med menneskets gode og onde sider. Dr. Jekyll (Tracy) planlægger giftermål med Beatrix Emery (Lana Turner), men på sit ukontrollerede stadium som Mr. Hyde overfalder og voldtager han den smukke Ivy (Ingrid Bergman).
Selv ikke efter at være kommet til forståelse for hans dobbeltidentitet ønsker kvinderne at slippe ham, og snarere end en uhyggelig gyser, er filmen et nuanceret psykologisk studie tilsat foruroligende montage-sekvenser under Dr. Jekylls transformation til Mr. Hyde.
”Får jeg nogensinde et bedre rolle end som den lille hore Ivy Peterson, og får jeg nogensinde en bedre instruktør end Victor Fleming? Aldrig har jeg været lykkeligere,” skrev Ingrid Bergman i sin dagbog.
Medvirkende: Spencer Tracy, Ingrid Bergman, Lana Turner, Donald Crisp
Original titel: Dr. Jekyll and Mr. Hyde
USA, 1941
35mm, 113 min.
Svenske undertekster
Tilladt for børn over 15 år