Filmen vises med en ti minutters introduktion. Bemærk, at filmen også indgår i efterårsprogrammet for Børnefilmklubben Hodja, hvor man får en optakt med i pakken – læs mere på www.dfi.dk/hodja.

Til forældre: Medierådet skriver om filmen: “Den indeholder flere scener hvor personerne er kede af det, fortvivlede, græder og er følelsesmæssigt ude af balance. [Men] da de filmiske virkemidler er afdæmpede og filmen har en positiv udgang, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.”

En helt almindelig familie

Instruktør: Malou Reymann

Thomas, Helle, Emma og Caroline er en helt almindelig familie. Men da familiefaren Thomas fortæller dem, at han føler sig som kvinde, vender det op og ned på alting.

Familien kæmper for at holde fast i alt det, de havde sammen, mens de samtidigt må acceptere, at alting nu bliver anderledes. For kan Thomas, der nu hedder Agnete, stadig være en lige så stor del af familien? Og kan man overhovedet være far, når man er en kvinde?

Jyllands-Posten gav filmen fem stjerner og kaldte den "et af de allerbedste danske familiedramaer længe."


Medvirkende: Mikkel Boe Følsgaard, Jessica Dinnage, Hadewych Minis

Danmark, 2019
DCP, 93 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Datoer

Film i serien – Hodja børnefilmklub

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle