Oplev den engang hyldede, i dag udskældte storfilm 'En nations fødsel' fra 1915. Pianist Lars Fjeldmose leverer lydsiden. Helaftensfilm: 95/65 kr.
(Bemærk, at filmen kun vises den 29. september, ikke den 1. september, som det fejlagtigt har været anført her på hjemmesiden.)
Instruktør: D.W. Griffith
Denne storfilm om den amerikanske borgerkrig raffinerede og revolutionerede filmkunsten: Her krydsklippes mellem op til fire handlingstråde, arbejdes med crescendo-klipning og dramatisk klimaks. D.W. Griffith fik for filmen prædikatet ’Hollywood-filmens fader’ – for en heroisk besyngelse af Ku Klux Klan, komplet med en vakkelvorn teori om kostumernes udspring!
Medvirkende: Lillian Gish, Henry B. Walthall, Mae Marsh, Violet Wilkey, Miriam Cooper
Original titel: The Birth of a Nation
USA, 1915
35mm, 196 min.
Danske mellemtekster
Tilladt for alle