Den 2. januar introduktion til filmen ved Alzheimerforeningen. Introduktionen varer ca. 15 minutter.
Instruktør: Florian Zeller
Anthony er en kultiveret mand, der elsker at lytte til opera, spille klassisk musik og læse stor litteratur. Men Anthony har Alzheimers, og det skaber store udfordringer for hans omsorgsfulde datter, Anne, der må stå model til sure bemærkninger og møgfald. Hun forsøger at gøre tilværelsen så god som mulig for sin far ved at lade ham blive i sine vante omgivelser. Anthony skræmmer imidlertid alle sine hjemmeplejere væk, og efterhånden som hans greb om virkeligheden smuldrer, bliver Anne nødt til at træffe et svært valg.
Anthony Hopkins (der vandt en Oscar for rollen) og Olivia Colman leverer skuespil i verdensklasse i ’The Father’. En stærk fortælling om den ubetingede kærlighed til dem, man elsker allerhøjest. Filmen har et stort stilistisk overskud og er så meget mere end et filmet teaterstykke. Filmens form understøtter indholdet på fornemmeste vis.
Medvirkende: Anthony Hopkins, Olivia Colman, Mark Gatiss, Imogen Poots
Storbritannien, Frankrig, 2020
DCP, 97 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år