Alene åbningsscenen i Damien Chazelles lige-akkurat-ikke-Oscarvindende musical er et kunstværk: et fire minutter langt, uklippet musiknummer, hvor bilister i en uendelig bilkø i Los Angeles’ trafikfletværk træder ud af deres biler og giver sig til at synge og danse. På én gang et billede på en storbyvirkelighed i det 21. århundrede og en smægtende nostalgisk hyldest til en fantastisk filmverden af i går.
Pris inkl. servering: 210 kr. Kun køb – ingen reservation. Frist 12. juni. Købte billetter refunderes ikke herefter.
COCKTAIL: Gin & tonic
MENU: Avocadosuppe med rejer, chicken on a stick og salsa af grillet majs
DESSERT: Banana pudding
Der er spisning i restaurant SULT kl. 17 og filmstart i biografen kl. 18.
Instruktør: Damien Chazelle
’La La Land’ følger den håbefulde skuespilleraspirant Mia (Emma Stone), der bliver ved med at rende ind i selskabsmusikeren Sebastian (Ryan Gosling), som drømmer om at åbne en jazzklub. Der er langt mellem drøm og virkelighed for dem begge, og netop spillet mellem drøm og virkelighed er filmens hjemmebane. Der bliver sunget, danset, leet og elsket i denne pragtfulde film, der lader andre om realismen og i stedet hylder filmkunsten for al dens fantasifuldhed.
Medvirkende: Ryan Gosling, Emma Stone, John Legend, Callie Hernandez
USA, 2016
DCP, 126 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle