'Cykeltyven' introduceres af lektor i filmvidenskab Johannes Riis. Oplægget er på dansk og varer ca. 15 minutter.

Cykeltyven

Instruktør: Vittorio de Sica

’Cykeltyven’ er den neorealistiske klassiker over dem alle. Handlingen udspiller sig i Rom i efterkrigstidens fattigdom, arbejdsløshed og sociale nød. Den fattige Antonio Ricci, der har kone og to børn, bliver hyret til at hænge plakater op i byen. Mens Antonio arbejder, bliver hans cykel stjålet. Det er en katastrofe. Sammen med sin søn leder Antonio desperat efter cyklen, der for ham ikke bare betyder arbejde, men også selvrespekt. Filmen beskriver ligegyldigheden i storbyen, men også det fine forhold mellem far og søn. Den satte standarden for socialt engageret filmkunst i årtier – og er stadig at finde højt på mange lister over verdens bedste film.


Medvirkende: Lamberto Maggiorani, Enzo Staiola, Lianella Carell, Gino Saltamerenda

Original titel: Ladri di biciclette
Italien, 1948
35mm, 89 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Datoer

Film i serien – Filmuniversitetet - morgen

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle