Den 1. maj introduceres filmen af Ib Katznelson, der overlevede 18 måneders fangenskab i den største tyske koncentrationslejr for kvinder, Ravensbruck, og i koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet.

Efter filmen vil der være mulighed for at stille Ib spørgsmål om hans historie. Introduktion og Q&A vil foregå på dansk og vare i ca. 30 min.

Eventet præsenteres i samarbejde med Jødisk Informationscenter.

Flugten over grænsen

Instruktør: Johanne Helgeland

Norge, 1943. Lige før jul midt oplever Gerda og Otto, på 10 og 12 år, at deres forældre bliver anholdt. På vej ud ad døren i håndjern, siger deres far: “Husk, at julegaverne er i kælderen, og at I skal tage dem med til tante Vigdis.” ’Julegaverne’ viser sig at være de to jødiske børn, Sarah og Daniel, hvis forældre er taget af nazisterne. Tante Vigdis bor langt væk i nærheden af grænsen til Sverige. Filmen er på én gang en nervepirrende og intens flugtskildring – og en vedkommende udforskning af begreber som venskab, kulturforskelle og fordomme. Vandt EFA Young Audience Award i 2021, hvor 3600 børn og unge fra 38 lande stemte. Anbefales fra 10 år.


Medvirkende: Anna Sofie Skarholt, Bo Lindquist-Ellingsen, Samson Steine

Original titel: Flukten over grensen
Norge, 2020
DCP, 96 min.
Danske undertekster

Datoer

Film i serien – På flugt fra hagekorset

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle