‘A Good Year’ introduceres af Marc Polo fra Sydfranske Vine, der fortæller om Provence og Sydfrankrig. Der bydes på et glas vin/sodavand med ind i salen.
Efter filmen afholder Marc Polo en vinsmagning med udvalgte vine af hans importerede vine fra Sydfrankrig – alle økologiske og biodynamiske!
Hvis man ønsker at deltage i vinsmagningen, skal man købe billettypen 'Film med vinsmagning' kr. 120/90.
Varighed for vinsmagningen er ca. 1 time.
(Købes billetten online sætter man 'Normal billettype' til 0 med '-' (minus) og vælger i stedet 'Film med vinsmagning' – antal med '+')
Instruktør: Ridley Scott
‘A Good Year’ handler om Max Skinner, en kynisk investeringsekspert, der tager på en kort (ingen forlader finans-London mere end tre dage) tur for at overtage det vinslot i Provence, hans onkel har efterladt ham. Det skal sælges, og han tilbage i en fart. Fortidens oplevelser, den smukke natur og easy-living, giver ham dog andre tanker. Og så dukker en anden mulig arving op…
Kenneth Just, programredaktør / Cinemateket
Medvirkende: Russell Crowe, Freddie Highmore, Albert Finney, Rafe Spall
USA, 2006
35mm, 118 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år