Kortfilmen ‘Jill, Uncredited’ vises som forfilm til ‘Goodbye, Dragon Inn’ den 1. oktober, valgt af Siri Hammarén. Kortfilmen varer 18 minutter.
Siri vil d.1/10 introducere filmene i salen. Varighed 10 minutter.
Siri Hammarén: “Før vi ser ’Goodbye, Dragon Inn’ har jeg valgt kortfilmen ’Jill, Uncredited’. Den er, ligesom ’Goodbye, Dragon Inn’, nærmest uden dialog, og handler også om det der sker ved siden af og bagved. Gennem brugen af materiale fra halvtreds års filmhistorie har filmskaberen Anthony Ing klippet statisten Jill Goldstons tilstedeværelse i diverse spillefilm sammen. En statist, som arbejder i baggrunden, men hvis særligheder vi får øje på gennem Anthony Ing’s blik. Anthony Ing’s film fungerer som en hyldest til statister, hvor Tsai Ming-liang’s film kan ses som en hyldest til biografen som sted. De deler en langsommelighed og poesi, som jeg glæder mig til at dele med jer herinde.”
Instruktør: Tsai Ming-liang
Siri Hammarén: “En af filmhistoriens smukkeste hyldester til biografen som sted. Vi er i en faldefærdig biograf i Taipei; fuld af magi, når sværdsvinger-klassikeren ’Dragon Inn’ (King Hu, 1967) ruller på lærredet, men forstemmende og flosset i både tapet og personale, når lyset tændes.
En ung mand kæmper med en grum betændelsesbyld, en turist er ude for at sex-cruise, kroppe bevæger sig rutinepræget rundt på personalegangene, mens andre mødes fysisk i krogene. Blandt de få publikummer i selve salen er to af skuespillerne fra ’Dragon Inn’, Shih Chun og Tien Miao, der ser sig selv som unge og undergangssvangre på samme tid: Dette bliver den sidste film, biografen kommer til at vise. ”Ingen husker os mere,” siger de med tårer i øjnene. ”Ingen går i biografen mere.””
Medvirkende: Kang-sheng Lee, Shiang-chyi Chen, Kiyonobu Mitamura
Original titel: Bu san
Taiwan, 2003
DCP, 82 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Anthony Ing
Siri Hammarén: “Før vi ser ’Goodbye, Dragon Inn’ har jeg valgt kortfilmen ’Jill, Uncredited’. Den er, ligesom ’Goodbye, Dragon Inn’, nærmest uden dialog, og handler også om det der sker bagved og ude af fokus. Gennem brugen af materiale fra halvtreds års filmhistorie har filmskaberen Anthony Ing klippet statisten Jill Goldstons tilstedeværelse i diverse spillefilm sammen. En statist, som arbejder i baggrunden, men hvis særligheder vi får øje på gennem Anthony Ing’s blik. Anthony Ing’s film fungerer som en hyldest til statister, hvor Tsai Ming-liang’s film kan ses som en hyldest til biografen som sted. De deler en langsommelighed og poesi, som jeg glæder mig til at dele med jer herinde.”
Medvirkende: Jill Goldston
Storbritannien, Canada, 2022
DCP, 18 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år