Gratis oplæg om adoptionssorgens litteraturhistorie ved Laura Priyanka og bogoplæsning ved Maja Lee Langvad & Joan Rang Christensen + koncert med lydrejse & lydunivers ved Karina Bundgaard – Shaman Works fredag den 3. maj kl. 21.30 - 22.30 i Asta Bar.
Eventet foregår på dansk og varer ca. 60 min. Under eventet serveres der gratis vin, vand og snacks i Asta Bar.
Om oplægsholder, forfattere og musiker:
Laura Priyanka (f. 1996) (hun/hende)
Laura er adopteret fra Indien i 2000 fra Shejar Chhaya, Mumbai. Hun er forlagsredaktør, litterat og skribent ved ATLAS Magasin og interesserer sig særligt for adoptionssorgen i litteraturen og filmkunsten. Laura kommer og giver et oplæg om adoptionslitteraturen i Danmark og laver nogle nedslag i udvalgte værker.
Maja Lee Langvad (hun/han)
Maja er forfatter og oversætter og har bl.a. udgivet ‘HUN ER VRED – Et vidnesbyrd om transnational adoption’. Maja vil læse op fra sin kommende roman ‘TOLK’, der udkommer på Gyldendal i maj 2024. ‘TOLK’ handler om at være adopteret og have mistet sin familie, sprog, kultur, land og historie, men gennem skriften at være i stand til at fortælle sin egen historie.
Joan Rang Christensen (f. 1976, adopteret fra Sydkorea) (hun/hende)
Joan er forfatter og dramatiker og har bl.a skrevet teaterstykket ‘Hånden i Hjertet’ (2008), radioserien ‘Når jeg engang kommer hjem’ (2015) og digtsamlingen ‘Omkring floden Han’ (2020), som alle handler om transnational adoption. I værkerne udfolder hun den adopteredes livsvilkår og identitetsdannelse i balancegangen mellem familier, kulturer, historie og politik – på tværs af verdensdele og et adoptionssystem, der gjorde børn til handelsvarer. Hun læser op fra forskellige værker.
Karina Bundgaard (f. 1977, adopteret fra Sydkorea) (hun/hende)
Karina er musiker og ny tids shaman, og medtager til sit koncertindslag på filmfestivalen fire af sine egne groundende mantrasange, der er sat sammen til en lydrejse, som hun akkompagnerer live med enkle instrumenter, herunder shamantromme.
Instruktør: Diverse
Gratis oplæg om adoptionssorgens litteraturhistorie ved Laura Priyanka og bogoplæsning ved Maja Lee Langvad & Joan Rang Christensen + koncert med lydrejse & lydunivers ved Karina Bundgaard – Shaman Works fredag den 3. maj kl. 21.30 - 22.30 i Asta Bar.
Danmark, 2024
Kendes ikke, 60 min.
Dansk tale
Tilladt for alle