Filmen vises med skype-introduktion af filmens instruktør, Aboozar Aminii Dansk Hazara Forening.
Introduktionen varer 20 minutter og foregår på engelsk.
Inden filmen er der kulturelle aktiviteter i Cinematekets Asta Bar.
OM TEMAAFTENEN
Hazara er et folk, som primært bor i den centrale Afghanistan og taler dari (en variant af persisk). Sidst i 1800-tallet udgjorde de lidt over 67 procent af befolkningen, men folkemord og diskrimination har bragt tallet drastisk ned, så de nu udgør anslået 20-30 procent.
Ikke desto mindre har hazaraer figureret ret tydeligt i de film, vi har set fra Afghanistan: ’Drageløberen’, ’Kl. 5 om eftermiddagen’, ’Wolf and Sheep’ m.fl.
Hazarafolket er primært shiamuslimer, men omfatter også både sunnimuslimer og kristne, og der bor flere tusinde i Danmark. Men de har sjældent deres egen stemme, og det håber vi at råde bod på denne aften.
Dansk Hazara Forening byder kulturelle indslag i en hyggeligt udsmykket Asta Bar, og dagen byder på to film med introduktion: Kl. 16.30 dokumentaren ’My Childhood, My Country - 20 Years in Afghanistan’ og kl. 19.15 dramaet ’Kabul, City in the Wind’.
OM MEDARRANGØRERNE
Dansk Hazara Forening Dansk Hazara Forening blev stiftet i 2021 med det formål at skabe et samlingspunkt for danske hazara-afghanere. Foreningen er areligiøst og apolitisk, og dens aktiviteter har bl.a. fokus på demokratisk dannelse, identitetsudforskning og fællesskabsopbygning.
Instruktør: Aboozar Amini
Man glemmer let, at livet altid fortsætter sin skæve gang selv de steder, hvor livet er hårdest. I Kabul kæmper den filosofiske buschauffør Abas en daglig kamp for at holde sin udslidte bus i live midt i trafikkens kaos. Et andet sted i den hærgede by må den unge Asfhin overtage faderrollen for sin yngre bror, da deres far går i eksil i Iran. Abas holder sine problemer på afstand med sange og en pibe hash. Brødrene gør hvad de kan for at holde sammen på hverdagen. I kontrast til de impressionistiske scener af byens kaos lader Aboozar Amini sine medvirkende tale direkte til kameraet - og til os.
Medvirkende: Mahdi Ebadi
Afghanistan, Holland, Tyskland, Japan, 2018
DCP, 88 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år