Årets sidste Hodja bliver noget særligt - og tidspunktet er på grund af de skærpede coronaregler flyttet fra 12.00 til 12.30 - det hele foregår i biografsalen og med behørig afstand.
Vi byder på en særlig gæst, vi kan løfte sløret for næste års program, og så er der selvfølgelig afslutningsfilmen, som ikke er hemmelig: Det er den sprudlende og gakkede danske animationsfilm 'Mugge og vejfesten'.
Deltagelse i optakten her er kun for medlemmer af Børnefilmklubben Hodja (se www.dfi.dk/hodja).
Andre kan dog komme med til filmvisningen kl. 13.00 formedelst 50 kr. - se under 'kalender' på hjemmesiden for billetlink.
I Hodja kombineres alle filmvisninger med 45 minutters kreativ optakt, vi anmelder filmene – og bagefter inviterer vi til at hænge ud i Asta Bar med gratis saftevand, tegnegrej, puder og tæpper i ægte Hodja-stil. Der er garanti for nye venner, ny viden – og ting, du ikke finder på YouTube.
45 min.
Dansk tale
Tilladt for alle