Hør Peter Schepelern fortælle om overgangen fra stumfilm til tonefilm efter at ‘Jazzsangeren’ bliver en dundrende succes i 1927 samt konsekvenserne af de ændrede forhold for Hollywood og dets stjerner. Med afstikker til de genrer, der opstår med lyden. Introduktionen varer 30 minutter.
Instruktør: Stanley Donen, Gene Kelly
‘Syng i sol og regn’ er en forførende hyldest til Hollywoods tidlige tonefilmperiode i form af et vidunderligt festfyrværkeri af en musical – den nok mest Hollywood’ske genre overhovedet. Kan man andet end knuselske Gene Kellys sang og dans i øsende regnvejr? Året er 1927. Efter at ‘Jazzsangeren’ er blevet et stort hit, må den næste film med stumfilmstjernerne Don Lockwood og Lina Lamont også være en ‘talkie’, for nu vil publikum have lyd, tale og musik! Men Linas stemme er en rædsel, så Dons nye flamme (korpigen Kathy) bliver – til Linas store frustration – hyret til at dubbe hende.
Filmens sange bærer ubesværet handlingen videre, mens de klare, kunstige solnedgangs-farver understreger de romantiske drømme. ‘Syng i sol og regn’ er et yderst underholdende kig bag Hollywoods kulisser ved overgangen fra stumfilm til tonefilm, hvor de mange medfølgende udfordringer, som studierne måtte kæmpe med de første år af omstillingen, i visse tilfælde fik store personlige konsekvenser for især skuespillere. Filmens instruktør Stanley Donen døde tidligere i år, så hvilken bedre måde at mindes en af Hollywoods største musical-magere end med ‘Syng i sol og regn’.
En film, der ved premieren i 1952 blev mødt med ligegyldighed, men som siden har opnået klassikerstatus og indtager en velfortjent 1. plads på det amerikanske filminstitut AFI’s liste over de bedste musicals nogensinde.
Medvirkende: Gene Kelly, Debbie Reynolds, Jean Hagen, Donald O'Connor
Original titel: Singin' in the Rain
USA, 1952
DCP, 110 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle