Hvem må tale for minoriteterne? / debat og film: 'Dear White People'

Inden filmen 'Dear White People' er der debat om identitetspolitik med oversætter Nazila Kivi og debattør Golda Fania under overskriften 'Hvem må tale for minoriteterne?' Debatten foregår på dansk og varer ca. 45 minutter inkl. diskussion med publikum.

OM DEBATTØRERNE:

Nazila Kivi er kritiker, anmelder på Politiken, ekstern lektor i kønsstudier og redaktør af magasinet Friktion. Med sin sammensatte baggrund i medicin, folkesundhed og kulturstudier arbejder Kivi i krydsfeltet mellem videnskab, aktivisme og kunst med reproduktive rettigheder, minoritets- og kulturmøder og kønsteori.

Golda Fania er debattør. Hun identificerer sig som afrodansker, er født i Sierra Leone og har i øjeblikket base i København. Hun er talsperson og aktivist for People of African Descent (PAD) og Women of Color (WoC) i Danmark. Golda har multikulturel baggrund, da hun har boet i flere forskellige lande. Hun debatterer uddannelse, politik, religion og social retfærdighed med bl.a. sin egen YouTube-kanal ('AdultingwithGolda') som platform.

Forfatter Hassan Preisler, der tidligere var nævnt som paneldeltager, har desværre måttet melde afbud.

Dear White People

Instruktør: Justin Simien

”Antallet af påkrævede sorte venner for ikke at fremstå racistisk, er netop hævet til to. Og skolens drug-dealer Tyrone tæller ikke.” På et amerikansk universitet domineret af hvide studerende og lærere sætter den café latte-farvede Samantha White gang i løjerne med sit spydige og intelligente radioprogram ’Dear White People’. Men satire bliver alvor, da hun stiller til ledelsesposten for et rent sort studenterhus, og som del af campus-parlamentarismen går i clinch med både hvide og sorte af. Filmen blev senere til en serie på Netflix, og den stiller spørgsmål, som kan få alle til at stoppe op og reflektere. Hvem må tale for minoriteterne? Er man racist, vis man dater en sort person primært for at pisse sine forældre af?



USA, 2014
Blu-Ray, 108 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Det politisk ukorrekte