Zoolog og primatekspert Mogens Trolle indleder filmen og fortæller om chimpansers og bonoboers adfærd.

Jane - chimpansernes dronning

Instruktør: Brett Morgen

’Jane’ er et spændende dokumentarportræt, baseret på omfattende arkivmateriale, af Jane Goodall (f. 1934), der i mange år levede blandt chimpanser i Gombe (Tanzania). Hun filmede blandt andet chimpanser, der bruger pinde til at grave efter termitter. Dengang var den almindelige opfattelse, at mennesket er den eneste ’art’, der bruger redskaber, og hendes optagelser skabte røre, ikke mindst i religiøse kredse. Et sted i filmen siger Goodall: ”I was getting closer to animals and nature and, as a result, closer to myself”. Filmen har soundtrack af Philip Glass.


Medvirkende: Jane Goodall

Original titel: Jane
Storbritannien, 2017
DCP, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Aber på film

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle