Introduktion af forfatter Henrik Wivel, der har skrevet ’Snedronningen. En bog om Selma Lagerlöfs kærlighed’. Ronen Thalmay akkompagnerer filmen på klaver.

Køresvenden

Instruktør: Victor Sjöström

Med glødende intensitet spiller instruktøren Victor Sjöström selv hovedrollen som den selvdestruktive og fordrukne David Holm, der vågner nytårsaften ved midnatsklokkernes kimen og stirrer på liget af sig selv – en af de mest citerede scener i filmhistorien. Han bliver dømt til at føre dødens kærre og køre rundt som sjælesørger. Ved hjælp af elegante flashbacks snor Sjöström behændigt de enkle handlingstråde sammen til et stærkt drama og en rørende kærlighedshistorie.

’Køresvenden’ udmærker sig ikke mindst ved de smukke, omhyggeligt iscenesatte dobbelteksponeringer, hvormed instruktøren og hans fotograf Julius Jaenzon skaber en illusion af en spøgelsesverden og fremmaner de ulykkelige sjæles vandring blandt de levende. ’Køresvenden’ blev med det samme en verdenssucces og førte Victor Sjöström til Hollywood, hvor han arbejdede i årene 1923-30. Filmen er baseret på en roman af Selma Lagerlöf.


Medvirkende: Victor Sjöström, Astrid Holm, Hilda Borgström, Tore Svennberg

Original titel: Körkarlen
Sverige, 1920
35mm, 106 min.
Svenske mellemtekster
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – København Stumfilmfestival (15. - 19. januar)

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle