KOSMOS og kultfilm: Vanishing Point med introduktion + bog på billetten!

Anden omgang i Cinematekets nye popup-biograf 'KOSMOS og kultfilm' er dedikeret euforien og ”the need for speed”. Kom med, når vi blænder op for den restaurerede 4K-udgave af den legendariske souldriver-film ’Vanishing Point’ fra 1971.

I denne kultklassiker brøler hovedpersonen Kowalski gennem landskabet i en toptunet Dodge Challenger – på pep-piller og med halvdelen af den amerikanske politistyrke i hælene. Dodgen skal køres fra Denver til San Francisco på rekordtid i en lyssky handel. Så Kowalski propper sig med amfetamin og begiver sig af derudaf. Undervejs messer den blinde sorte dj Super Soul gennem æteren: ”The last American to whom speed means freedom of the soul …”. Handlingen hverken forklares eller retfærdiggøres – Kowalski nøjes med at konstatere ”Must be back by three”.

Det hér er fart inkarneret! Det er jagten mod ukendte horisonter, jagten mod nye hastigheder, jagten på frihed, imod alle odds. Filmen introduceres af forfatterne Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff, som står bag Kosmos-bogseriens første udgivelse 'Mondo Pop' – og som du selvfølgelig får med i billetprisen.

Peter Ole Pedersen / KOSMOS
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Vanishing Point

Instruktør: Richard Sarafian

I action-kultklassikeren ’Vanishing Point’ (eller ’Speed’, som den meget sigende kom til at hedde på dansk) brøler hovedpersonen Kowalski gennem landskabet i en toptunet Dodge Challenger – på pep-piller og med halvdelen af den amerikanske politistyrke i hælene. Dodgen skal køres fra Denver til San Francisco på rekordtid i en lyssky handel. Så Kowalski propper sig med amfetamin og begiver sig af derudaf. Undervejs messer den blinde sorte dj Super Soul gennem æteren: ”The last American to whom speed means freedom of the soul …”. Handlingen hverken forklares eller retfærdiggøres – Kowalski nøjes med at konstatere ”Must be back by three”.


Appearances: Barry Newman, Cleavon Little, Dean Jagger, Victoria Medlin

USA, 1971
DCP 4K, 98 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Mandag 6. april
19:15

KOSMOS og kultfilm: Vanishing Point med introduktion + bog på billetten!