Kunstklubbens faste oplægsholder Trine Ross introducerer kunstneren El Greco (1541-1614). I sporet fra bl.a. Michelangelo og som inspirator for kunstnere som Picasso, indtager han en betydelig rolle i kunsthistorien. Hans vigtigste værker gennemgås med illustrationer, og suppleres af den faktuelle historie om hans liv – en historie som adskiller sig væsentligt fra den fiktionaliserede fremstilling i aftenens film.
Spillefilmen ’El Greco’ (Yannis Smaragdis, 2007) er en episk fortælling om kunstnerens liv og virke. I storslået scenografi og farverige kostumer fremstiller filmen en kompromisløs kunstner, som var én af de mest betydningsfulde kunstnerne i overgangen mellem europæisk renæssance og barok, og en modig forkæmper for personlig og kunstnerisk frihed.
Carsten Olsen, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Yannis Smaragdis
En episk fortælling om kunstnerens liv og virke. I storslået scenografi og farverige kostumer fremstiller filmen en kompromisløs kunstner, som var én af de mest betydningsfulde kunstnerne i overgangen mellem europæisk renæssance og barok, og en modig forkæmper for personlig og kunstnerisk frihed.
Medvirkende: Nick Clark Windo, Juan Diego Botto, Laia Marull, Lakis Lazopoulos
Grækenland, 2007
DCP, 119 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år